Nervesystemet

Nervesystemet aktiveres ved enhver akupunkturbehandling. Både i huden og i den underliggende muskulatur findes der ganske fine nervespidser. Idet man under behandlingen fører akupunkturnålen ned i huden, eventuelt ned i den underliggende muskel, vil nålen finde nervetråde og begynde at sende svage, elektriske impulser op til rygmarv og hjerne. Her sker der en bearbejdning af disse signaler, som så i omarbejdet form vender tilbage dels til det lokale område, akupunkturnålen blev bragt i, dels til andre vigtige systemer i kroppen, såsom forskellige indre organer, kirtler og andre dele af nervesystemet. Denne elektriske signaltrafik i nervesystemet er lige præcis det som muliggør akupunkturens brede virkningsfkade. Det er de samme mekanismer som aktiveres ved zoneterapi og akutryk (tryk med fingeren på akupunkturpunkter), virkningen er bare meget større og mere holdbar ved akupunktur med nåle


Det autonome nervesystem

Den del af nervesystemet, som kaldes det "autonome nervesystem" har særlig stor betydning for akupunkturens virkning. Nervesystemet kan deles op i:

  1. Den del som er underlagt viljens kontrol og som bl.a. benyttes til bevidst tankevirksomhed og til at aktivere musklerne, når vi f.eks. går, cykler, svømmer og tygger maden.
  2. Det autonome eller uafhængige nervesystem, som imme er underlagt viljens kontrol, styrer bl.a. de indre organers funktioner (f.eks. lever, hjerte, milt, lunger, nyrer, tarmsystem) samt i vid udstrækning blodkredsløbet.

Desuden har det autonome nervesystem betydning for de følelsesmæssige sider af en selv, som man ikke har fuldt styr på, eller som man har for lidt kendskab til, f.eks. "dårlige nerver". Det er nævnt, at elektriske impulser under akupunkturbehandlingen vender tilbage fra hjerne og rygmarv til kroppens forskellige dele. Disse impulser passerer igennem det autonome system.

Det hormonelle system

Det hormonelle system består af forskellige såkaldte endokrine kirtler. Hertil hører hypofysen, som sidder inde midt i hovedet lige under hjernen. Hypofysen styrer de fleste af de indre kirtler, herunder hører også skjoldbruskkirtlen i halsen ved strubehovedet samt bugspytkirtlen, og binyrerne som sidder ved kønskirtlerne. Akupunktur har indvirkning på hormonsystemet via det autonome nervesystem

314861.jpg